Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Glumsø Kirke

Kirker og klostre

Glumsø Kirke rummer bygningsdele fra romansk og gotisk tid. Indenfor kan du blandt andet se en rigt udsmykket altertavle, granitfont og prædikestol, der forbindes med Abel Schrøders værksted.

Langhus med romansk midtparti, gotisk vestparti samt middelalderlige tilbygninger: kor, tårn og våbenhus. Kirken bærer præg af en gennemgribende ombygning i 1875-1876, og kun mindre stumper af korets flankemure og skibets vestgavl er bevaret.

Sengotisk alterbordsforside fra ca. 1520 med maleri. Altertavle i rig bruskbarok fra ca. 1645 og formentlig fra Abel Schrøders værksted i Næstved; i sidefelterne to kvindestatuer (Troen og Håbet); på fodstykket fodtvætningen og i topfeltet en krucifiksgruppe. Krucifiks i snitværk af sengotisk type. Romansk granitfont i én sten.
Prædikestol i bruskbarok og formentlig også af Abel Schrøder.
Kirken har salmetavler fra 1994 samt et monument på fællesgrav fra 1996. Begge er udført efter skitser og model udarbejdet af kunstneren Ullrich Rössing.

Glumsø Kirke er vejkirke og dermed åben for besøgende.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 30/09/2026 06:39

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen