Giebelhausen Keramik

Kunstnere og kunsthåndværkere

Legende, humoristisk og med let hånd slippes fantasien løs i det hyggelige keramikværksted i Lønstrup. Stentøjet hånddekoreres med begitning og brændes ved 1180 grader. Ud fra Skandinavisk tradition skabes der unikt brugskunst. Oplev magien fra leret drejes, til det livsglade keramik i form af engle, høns og bier får liv.

Mange kunder vælger at blande de farverige produkter, og dermed få en bred palette af muntre kulører til at dække bordet med. Kari finder sin inspiration i både mad, blomster og tekstiler, mens hendes helt specielle engle, høns og rensdyr er opstået et sted langt inde i fantasiens univers. 

Norskfødte Kari Giebelhausen er uddannet keramiker hos Keramoda i Lønstrup. I læretiden blev hun så glad for det hyggelige miljø i byen, at hun besluttede sig for at blive og startede i 2005 Giebelhausen Keramik. "Min keramik er skabt for at blive brugt hver dag" siger Kari. 

I januar er der lukket.






Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Lønstrup
info@loenstrup.dk
Sidst opdateret d. 05/12/2023 09:17

I nærheden