Geopark: Stensagergård
Det slesvigske stuehus, også kaldet det enfløjede stuehus, er kendetegnet ved at have beboelse i den ene ende og stalde i den anden ende adskilt af en tværgående korridor kaldet ”fremgulvet”, en form for entre. Oprindeligt var denne type stuehuse udbredte i Hertugdømmet Slesvig, som Ærø var en del af i 1439-1867. I dag findes de kun i området omkring Tinglev på Ærø og lidt uden for det gamle hertugdømme på Lyø. Det slesvigske stuehus stammer højst sandsynligt fra de frisiske dele af Vadehavet og kan være kommet til den nordlige del af hertugdømmet i perioden omkring 1550-1620.
At denne type stuehuse vandt fodfæste på Ærø kan skyldes de godsreformer, som hertug Hans den Yngre indførte omkring 1571–1622, hvor han nedlagde en række gårde på Ærø for at skabe sammenhængende marker til de arbejdende fra herregårdens småbrug og mindre gårde. Det slesvigske stuehus opfyldte behovet for beboelse og stald til mange af de nye husmandsbrug og mindre gårde.
Det slesvigske stuehus har næsten været den eneste hustype uden for Ærøs byer indtil midten af 1800-tallet, hvor nye typer af stuehuse begyndte at vinde indpas.
Den fredede Stensagergård i Stokkeby er et glimrende eksempel på et slesvigsk stuehus. Men rundt omkring på Ærø finder man talrige eksempler på denne karakteristiske stuehustype. Det genkendes let, fordi det har stuevinduer i den ene ende og staldvinduer i den anden ende adskilt af en dør.
