Eriks Hale Strand er en sandet landtange der ligger lige udenfor Marstal. På hver siden af 'halen' finder to forskellige typer hav - 'Det Lille Hav' og 'Det Store Hav'.
På den ene side af landtangen kan du bade i 'Det Lille Hav', som udgør en lavvandet bugt mellem marinaen og stranden. Her er vandet lavt, stille og lunt. På den anden side i 'Det Store Hav' har du den friske og køligere Østersø med både bølger og mere voksenvenlige dybder. Ved 'Det Store Hav' er stranden inddelt i små laguner, som er oplagte at slå sig ned ved.
Ved stranden er også en fin badebro samt 19 af de i alt 90 farverige og berømte badehuse på Ærø.
Ærø er en del af Geopark Det Sydfynske øhav og Eriks Hale er en ud af ni lokaliteter med geologisk værdi på Ærø. Læs mere om Geoparken og Ærø her.