Galleri Vand

Gallerier og kunsthaller

I GALLERI VAND åbner der sig en verden af kunst, skabt af undervandsfotograf & vandmand Lars Nedergaard og designer & havfrue Anne-Mette Hansen. Her findes fotografier af havdyr, voldsomme bølger og forunderlige havfruer, som kan sætte gang i fantasien, følelser og samtaler.

Smukt komponerede undervandsfotografier fra Danmark i store formater, der svæver ud fra væggen, så de virker lige så lette, og næsten vægtløse, som det miljø de viser. Her er billeder trykt  på aluminiumsplader som har en magisk virkning på lys og farve, på akryl med en ekstra dybde og detaljerigdom og på tykt bomuldspapir, hvor der er eksperimenteret med stærke farver og udtryk.

Lars har i mange år haft en stærk passion for havet og undervandsfotografering. Med sit kamera finder han det smukke på steder, som kun de færreste ser, og udbreder det, som havets lydløse stemme, med det formål, at vise, at der også under havets overflade, er noget meget smukt og værdifuldt, vi skal passe på.

Åbningstider kan findes på www.gallerivand.dk og FB eller ring på 2968 0288, så åbner vi - og der er altid åbent når flaget er ude.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Lønstrup
info@loenstrup.dk
Sidst opdateret d. 21/04/2023 07:04

I nærheden