Frøslevlejrens Museum

Tysk interneringslejr 1944-1945
Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under den tyske besættelse af Danmark.  Flere tusinde danskere sad i lejren som Det tyske Sikkerhedspolitis fanger.
Selv om Frøslevlejren blev bygget for at undgå deportationer af danskere til koncentrationslejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, sendt videre til tyske kz-lejres rædsler.
Frøslevlejren er helt speciel i europæisk sammenhæng. Tyskerne accepterede, at det danske fængselsvæsen stod for fangernes forplejning, og tortur, vold, ydmygelser og drab forekom stort set ikke i lejren.
Ca. 12.000 fanger passerede Frøslevlejren i de ni måneder, lejren eksisterede.

Dansk internerings- og straffelejr 1945-1949
Fra maj 1945 til efteråret 1949 fungerede lejren, nu under navnet Fårhuslejren, som internerings- og straffelejr under retsopgøret efter 2. Verdenskrig.
Fårhuslejren var den største af de såkaldte ”særlige straffelejre for landssvigere”. I de fire et halvt år sad mere end 5.000 indespærret i Fårhuslejren i kortere eller længere tid.

Udstillingerne
Frøslevlejrens Museum, som er en del af Nationalmuseet, råder over tre udstillingsbygninger.
I hovedvagttårnet T1 og den tidligere fangebarak H4 skildres Frøslevlejren 1944-1945.
En del af rummene fremstår som dengang, medens der i andre er udstillinger om den tyske overvågning af lejren, fangernes hverdag, deportationerne til tyske kz-lejre og evakueringen med De Hvide Busser.
I Barak H6 skildres Fårhuslejren 1945-1949 med et særligt fokus på det tyske mindretal i Sønderjylland, som blev særligt hårdt ramt af retsopgøret.