Fredskoven i Bogense
Fredskoven har siden romantikkens tidsalder i 1800-tallet haft stor betydning for bogenserne.
Det var her, man gik tur om søndagen, og her de unge gik til bal i pavillonen med danseestrade. I 1980-erne afløste en ny murstensbygning den gamle træpavillon efter en brand.
Skoven er en produktionsskov, men mange gamle bøge og ege er bevaret. I hegnet ind mod Kristianslund (Rosenlunden) står Nordfyns formodentlig ældste træ, en flot 300 år gammel eg.
Egen blev i 2013 udnævnt til evighedstræ af Danmarks Naturfredningsforening.
Der er mange spændende fugle i skoven. Du kan bl.a. se isfuglen, stor flagspætte, spætmejser og spurve. Hvis du kommer her ved solopgang eller solnedgang, kan du være heldig at se mosehornuglen på jagt.
Der er også en sjov naturlegeplads i Fredskoven - så tag hele familien med på skovtur!
Hvad er en fredskov?
Fredskovsforordningen blev etableret under kong Christian den 7. i 1805. På det tidspunkt var kun 4% af Danmark dækket af skov, så formålet var dels at bevare den eksisterende skov og dels at forøge skovarealet. Der var brug for større skovområder for at få tømmer nok, da Danmark blev angrebet af England, som stjal den danske flåde i 1807 efter at have terrorbombarderet København i fem dage. Da måtte man vælte en anselig del af den danske skov for at have tømmer nok til at bygge en ny flåde.
Fredskovsbegrebet gik derfor ud på, at man skulle plante ny skov i stedet for den man fældede. Det har siden udviklet sig, men essensen er stadig, at man som skovejer er i sin gode ret til at fælde skoven, blot man planter træer til erstatning derfor på de samme arealer. Det er arealbenyttelsen, der er fredet, ikke træerne.
