Fjordens historie tæt på
I den faste udstilling Menneske og Fjord kan du opleve, hvordan livet ved Roskilde Fjord har forandret sig gennem tusinder af år. Her møder du fortællinger, genstande og temaer, der bringer dig tættere på de mennesker, som gennem tiden har hentet mad, sejlads og inspiration fra fjorden.
Museet byder på en række arrangementer året rundt, hvor du kan dykke endnu dybere ned i fjordens kulturhistorie. Den skønne have indbyder til picnic og leg, og du kan frit benytte den – også når museet holder lukket. Tag en kop kaffe fra museets butik med ud, eller udforsk oldtidsstien og den nærliggende boplads.
På Færgegården kan børn være med til at udforske gamle, danske traditioner på en sjov og lærerig måde. Året rundt kan hele familien deltage i arrangementer, der tager udgangspunkt i fjordens natur, årstidernes rytmer og menneskers forhold til dem. I forbindelse med højtider og skoleferier arrangeres der aktiviteter, hvor de yngste får indblik i gamle skikke og kulturhistorie gennem leg og oplevelser. Lær bl.a. om traditionerne med påskeæg, Sankt Hans bål og nisser.
I området omkring museet kan du gå på opdagelse blandt spændende rekonstruktioner af fund fra lokalområdet. Her finder du blandt andet en stendysse, et kulthus, en jægerstenalderboplads samt en rekonstrueret oldvej, som giver dig et indtryk af hverdagen i fortiden.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple