Fotospot - Mandø

Street art og skulpturer

Det næste fotospot tager os til tidevandsøen Mandø, som er beliggende ud fra byen Vester Vedsted.
Mandø er en mindre ø med omtrent 30 fastboende. Smuk natur og kyst, masser af dyreliv og spændende attraktioner.

Nedenfor kan du se nogle af lokationerne på øen, som er værd besøge med kameraet.

Mandø by

Den lille rolige by er meget hyggelig at gå en tur i. Her kommer man blandt andet forbi kroen, Mandøhuset Museum, Brugsforretning, små spisesteder, redningsstation og kirken. Altså en masse forskellige flotte historiske bygningsværker, som i sig selv er nogle meget flotte motiver.

Stormflodssøjlen

Stormflodssøjlen står på vejen gennem klitterne, forbi redningsstationen, ned til havet. Den fortæller om Mandøs nærkontakt med det ikke altid fredelige Vadehav, hvor større stormfloder er markeret med årstal på pælen. Fra klitterne er stormflodssøjlen et flot motiv med vaden i baggrunden. En gåtur på stierne i klitterne samt ved stranden kan også anbefales.

Mandø Mølle

Møllen er øens højeste bygning og den kan ses på lang afstand. Møllen er opført i 1830’erne og er idag drevet af Mandøforeningen. Møllen står i udkanten af byen, hvor den byder én velkommen som det første når man besøger byen. Møllen er meget velholdt og et super flot motiv at fotografere. Området i byen herunder ved møllen er åbent for droneflyvning og er et flot motiv set fra oven også.

Øen er en tidevandsø, hvilket vil sige at vejen dertil hver 6. time er oversvømmet. I sommerhalvåret krydser traktorbussen dagligt vaden til og fra Mandø.

Det kan anbefales at køre til Mandø med traktorbus. Det er i sig selv en stor oplevelse, hvor man både kan komme til at køre på Låningsvejen, som er en grusvej på havbunden, eller direkte på havbunden via Mandø Ebbevej - Se traktorbussens hjemmeside og se køreplaner for yderligere.

Kender du tidevandet kan du tage på tur i egen bil via Låningsvejen til Mandø. Information om høj- og lavvande kan ses på dmi.dk, hvor du kan se hvordan vandstandsprognosen skal aflæses.

Indhold er leveret af Vadehavskysten
info@vadehavskysten.dk
Sidst opdateret d. 15/04/2024 12:14

I nærheden