Flyvholm Redningsstation

Museer

Antallet af redninger foretaget af redningsstationen er det højeste antal for nogen redningsstation i Danmark, med 73 redningsaktioner og 755 reddede personer.

Redningsstationen i Langerhuse blev opført i 1934 og afløste en station, der lå lidt længere sydpå. Station var en del af det redningsvæsen, der førte opsyn med hele den jyske vestkyst.

Den del af vestkysten, hvor Flyvholm redningsstation ligger, var specielt farlig, og blev af søfolk kaldt for Jernkysten, da den i stormvejr var særdeles hård og ubarmhjertig.

Ved siden af redningsstationen ligger en gård. Her boede opsynsmanden. Sattionen var yderligere bemandet af 12 bådmænd, der alle boede i en radius af 2,5 km derfra. Stationen fortsatte som bådstation frem til 1968 og som raketstation helt indtil 1995.

Besøg den gamle redningsstation og få hele den spændende historie om station, redningsfolkene og de mange redninger.

Museet for den gamle redningsstation har åbent alle dage. Kode til døren kan rekvireres pr. telefon på stedet. Efter kort tid går låsen op, og der er adgang til redningsstationen.

Du kan læse mere om Jernkysten her. 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Lemvig
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 17/05/2022 08:30

I nærheden