Kirken var stor og havde en meget speciel grundplan, hvor kirkerummet havde form som et kors med næsten lige lange sider. Kirken havde også et kvadratiske tårn, som var bredere end skibet. Et fænomen, vi ellers kun ser på Bornholm og i Skåne. Måske har den været en valfartskirke med et relikvie eller en hellig kilde tilknyttet. Kong Hans’ kone, Dronning Christine, har besøgt kirken og har ofret en skilling til den i slutningen af 1400-tallet. Det ved man. For det står i de kongelige regnskaber.
Ingen ved, hvornår eller hvorfor kirken blev revet ned. Men det skete i hvert fald før 1590, hvor Biskop Jacob Madsen i sin Visitatsbog skriver, at der i Finstrup var ”en Kerke affbrot” – altså at en kirke var nedbrudt.
Landsbyens 12 gårde blev nedlagt i 1636. Muligvis som en del af den forandring i landbrugsdriften, hvor de adelige øgede deres direkte jordtillæggende ved at bytte, købe og sælge gårde med kongen og hinanden. Og ved at nedlægge bondegårde. Adlen blev storbønder. For der var gode penge i korn og stude.
En ting ved vi dog med sikkerhed: Fra kirkeruinen er der en storslået udsigt ud over Faaborg og øhavet.
