Dronninglund Lokalhistorisk Arkiv

Museer

Formål

Lokalhistorisk Arkiv for Dronninglund har som formål at indsamle, registrere, bevare og formidle lokalhistorisk materiale, der vedrører Dronninglund, Ørsø, Østerled, Try, Storskoven og Jordbroen.
Arkivet er derved med til at sikre områdets "fælles hukommelse".

Baggrund

Arkivet blev stiftet i 1981, og har indtil 2010 haft lokaler i kælderen på Dronninglund Skole, men er nu flyttet til en kommunal villa på Erantisvej 6, 9330 Dronninglund.

Alle skal være velkomne til at se indenfor på arkivets åbningsdage eller efter aftale. Tirsdag er arbejdsdag, så kig ind, der vil være folk på arbejde mellem kl. 9 og kl. 12.

Hvad finder du på Arkivet?

På Dronninglund Lokalhistorisk Arkiv kan du finde mange spændende historier. Arkivet har en omfattende samling af original-arkivalier, fotografier, bl.a.

  • Cirka 50.000 glaspladser negativer og almindelige negativer fra perioden 1898-2000 samt en stor fotosamling.
  • Et stort antal arkivalier om besættelsen og de lokale modstandsgrupper i Dronninglund.
  • Den lokale ugeavis, Østvendsyssel Avis, fra starten af 1904 og frem til i dag.
  • En stor udklipssamling fra forskellige aviser.
  • Forskelligt materiale fra Dronninglund Slot samt fra gårde, huse og forretninger i Dronninglund by og sogn.
  • Kopierede kirkebøger samt mikrokort og folketællinger på film samt en del renskrevne kirkebøger og folketællinger.
  • Kopier af skøder, jordbøger og overlevelsesforretninger fra Dronninglund Gods 1754.
  • Fattigprotokol for Dronninglund Fattiggård ca. 1869-1897
  • En stor samling af film og bøger om Dronninglund Sogn
  • Et stort materiale om Dronninglund Kommune og skolevæsen.

Er det længe siden du har været på loftet?

Hvis I ligger inde med materiale eller billeder fra Dronninglund by og sogn, er I velkomne til enten at komme forbi arkivet på Erantisvej 6 eller sende en mail til arkivet på dronninglundarkiv@outlook.dk for nærmere aftale. Arkivet tager glædeligt en kopi af jeres materiale.

Interesserer du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller en helt fjerde ting, så besøg arkivet. De hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.

Alle er velkomne til at besøge Arkivet og benytte dets arkivalier.

Åbningstider:

Første tirsdag i måneden kl. 18 - 21 og 4. torsdag i måneden kl. 13 - 16

LUKKET i juli

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 14/05/2024 10:15

I nærheden