Domænegården Lundsgård
Omkring 1900 strammede Preussen grebet om danskheden igen. Den tyske regering vedtog en lov, der skulle sikre, at ejendomsretten til jord og gårde i Tysklands yderområder kom på tyske hænder. De opkøbte gårde blev forpagtet ud til tyske forvaltere med et stort folkehold. På denne måde kunne man sætte en loyal støtte og ca. 70 tyskere som en tysk kile ind i Sønderjylland.
Modtræk
De dansksindede sønderjyder ville ikke finde sig i dette, så de etablerede som modtræk "landeværn" over hele Sønderjylland. Et eksempel herpå findes få kilometer fra Lundsgård, hvor man i Skrave indgik denne aftale:
"...Vi Sogneboere i Skrave træder derfor sammen i et forbund til værn for landbostandens selvstændighed, da vi frygter for, at den opkomst, vor stand har været i siden stavnsbåndets løsning, vilde være forbi, når vi agter kom ind under afhængighed og tabte ejendomsretten til jorden. Vi agter derfor at sætte skulder mod skulder og danne et sogneværn..."
Landeværnets midler var billige lån, opkøb af gårde og dermed ret til at bestemme, hvem der måtte drive dem. Så man aftalte altså at dække hinanden af, og det lykkedes landeværn rundt om at skaffe sig ejendomsret til gårdene før den preussiske stat. Efter 1920 overtog den danske stat de 36 domæneejendomme og udstykkede dem.
i 1900 blev Lundsgaard solgt til den preussiske stat for 85.000 mark - i datidens kurs, og med tilkøb af en nabogård blev jordtilliggende på 188 ha, og var dengang Skodborg Sogns største gård. Den preussiske stat forpagtede gården til en tysksindet landmand. I 1923 efter Genforeningen blev gården udstykket til mindre brug. Du ser det i dag langs med Lundgårdsvej, hvor der ligger mange tidligere husmandssteder. Disse huse blev tegnet af arkitekten Jep Fink fra Aabenraa - han havde tilnavnet Genforeningsarkitekten.
Lundsgård er i dag privat ejendom, og kan derfor alene iagttages fra offentlig vej.
Videre langs med Hærvejsruten fra nord mod syd er også Haraldsholm nord for Jels og Store Barsbøl øst for Jels domænegårde.
