Djurs Sommerland - Nordens største sommerland

Forlystelses- og temaparker

Djurs Sommerland er lukket for sæsonen, men glæd dig til at besøge en forlystelsespark i verdensklasse igen i april 2025.

Nyhed 2024: Svimlende høj droptårn

I det populære Mexicoland kan du i 2024 opleve en helt ny forlystelse - et droptårn på 60 meter og dobbelt så høj som både Piraten og DrageKongen, som er nogle af de største rutschebaner i Danmark.

Højde: 60 meter, frit fald: 100 km/t, puls: høj, adrenalin: i top!

Dinosaurland – et gigantisk temaland

Dinosaurland er et fantastisk temaland med hele 25 dinosaurer i fuld størrelse og med 6 sjove forlystelser for både små og store dinojægere.

Spring på den 400 meter lange familierutschebane, T-Rex Family Coaster, og sus tæt forbi kæmpestore kødædere og imponerende langhalse. Eller tag på jeep safari med Dino Xpedition gennem dinosaur-reservatets kringlede miner og tætte skove, hvor fortidsøglerne hersker.

Glæd jer også til at udforske Dinosaurlegepladsen, hvor ældgamle dinosaurknogler og helt nye oplevelser altid gemmer sig lige under overfladen og om det næste hjørne.

Danmarks sjoveste rutschebaner for hele familien

Skal der fart på, så er I kommet til det rette sted. I Djurs Sommerland kan I nemlig opleve 8 af Danmarks allersjoveste rutschebaner. Hop ombord i Piraten, der med sin højde på 32 meter og tophastighed på 90 km/t er kåret til en af verdens bedste rutschebaner.

Mærk suset, når DrageKongen – Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster – dykker fra 30 meters højde med 85 km/t. Eller spring på Juvelens ATV’er og bliv skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane!

Prøv også familierutschebanerne, Thors Hammer, Den Vilde Hønsejagt og Jungle Rally, hvor selv de yngste vovehalse kan være med.

Vandland for vandhunde

Husk at medbringe badetøjet, når du besøger Djurs Sommerland og få en ekstre skøn oplevelse i det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solen ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutschebaner.

Mad, hygge og grønne oaser

Der er plads til både sjov og hygge i Djurs Sommerland. Når I har udforsket de mange temalande og afprøvet nogle af de mange forlystelser, kan det være tid til en hyggestund i en af parkens utallige grønne oaser. Snup jer en bid mad på et af de mange hyggelige spisesteder, hvor I kan vælge mellem alt fra byg-selv burgere og buffeter til lækre wraps og salater. Eller I kan vælge at spise den medbragte mad i en af parkens mange grønne områder.

Sjov i verdensklasse

Djurs Sommerland er bogstaveligt talt sjov i verdensklasse. Så tag familien under armen og oplev selv, hvorfor parken blev kåret til ”Europas Bedste Familiepark” i 2019 og ”Årets Forlystelsespark i Danmark” i 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023.

Husk, når entreen er betalt, har I fri adgang til alle parkens forlystelser.

Sæson 2024: 27. april – 20. oktober.
Se åbningstider m.m. på www.djurssommerland.dk

Se, hvad andre deler på Instagram

#djurssommerland #visitdjursland #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 09/12/2024 13:37

I nærheden