Hammerichs Hus er et af Ærøskøbings mest stemningsfulde og velbevarede bindingsværkshuse. Her kan du opleve en imponerende samling af fliser, rariteter og historiske genstande samlet af billedhuggeren Gunnar Hammerich.
Det røde hus på hjørnet af Brogade og Gyden er et af Ærøskøbings mest velbevarede bindingsværkshuse. Huset er et monument over Ærøskøbings udvikling i det tyvende århundrede og er i dag en del af Ærø Museum.
Gunnar Hammerich (1893-1977) var en billedhugger, som brugte huset som feriebolig. Huset rummer en helt speciel samling af rariteter, som Hammerich samlede på gennem sit liv. Du kan du blandt andet se en imponerende samling af hollandske fliser der dækker husets indre og er en af de største samlinger i Danmark.
Derudover er der også mulighed for at se kellinghusen-fajance, buster, glas, husgeråd fra 16-1800 tallet og 97 håndlavede krus med årstal og navne fra de gæster, som overnattede i Hammerichs hus.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.