Menigheden blev grundlagt af kongeligt indbudte Huguenotter, hvis kirke blev indviet i 1736. Både udvendigt og indvendigt er kirkebygningen præget af den reformerte lære: Enkelhed og harmoni, med ordet som det centrale i kirkehandlingerne. Derfor er udsmykningen sparsom og der er intet alter, men i stedet et nadverbord.
Over kirkens gamle indgang ses en kongelig våbentavle, opsat i taknemlighed over kongehusets støtte til menigheden. Den reformerte Menighed har medlemmer både i og uden for Fredericia. Menighedens nedlagte skole bliver anvendt til foredrag, udstillinger m.m.
Folder fås på turistbureauet eller v/ kirkekontoret.
Ønsker de at besøge kirken, kontakt da venligst kirkekontoret på tlf. 75 92 72 97.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.