De Japanske Haver er en have-arkitektonisk perle, hvor 8 forskellige stilarter inden for den japanske havekultur opleves på nært hold på Fyn. De er anlagt efter unikke gamle japanske traditioner. Stilarterne er udsigts-, the-, skov-, vandre-, vand-, gård-, tempel- og meditationshaven. Her kan man nyde de formklippede buske og etageklippede træer, udsigter over flere søer, mange åløb. Find roen i meditationshuset.
Haverne er tilsammen 7500 m2 og er anlagt med mere end 5000 træer og buske samt 18.800 bunddækkeplanter, og ca. 900 tons natursten. De vil med sine gangstier og mange haverum give den besøgende en intim og harmonisk oplevelse.
I caféen kan man smage et udvalg af japansk inspirerede retter såsom sushi eller japanske "frikadeller". Der serveres også dansk mad men fælles er, at alle retter serveres efter japanske traditioner. Der serveres også boller, kager og lagkager. Caféen har åbent til kl. 17.
Butikken er fyldt med eksklusive varer, importeret direkte fra Japan, såsom porcelæn, glas, tekander og ikabane. Her findes gaveartikler i alle prisklasser. Butikken har også et lille eksklusivt plantesalg af bonsai og nogen af havens særlige planter, samt værktøj til havebrug og bonsai.
Haverne indeholder desuden en samling af Rhododendron arter og Iris. Buske og træer vil fremstå med en harmonisk blomstring gennem hele sæsonen. De hårdføre Camellia, kirsebærtræer, Rhododendron, Hotensia og Azalea, samt mange andre planter blomstrer fra maj til september.