Damsbo Gods

Slotte og herregårde

Damsbo Gods ligger med udsigt over Helnæsbugten og har rødder tilbage til 1500-tallet. Her møder du renæssancearkitektur og en vandgrav fra Anders Billes tid.

Damsbo Gods 

Ruten fører dig nu forbi Damsbo Gods, der ligger smukt placeret med udsigt over Helnæsbugten og omgivet af skov, mark og strand.  

Damsbo Hovedgård blev opført i 1552 af Jacob Mikkelsen Brockenhuus ved en sammenlægning af tre eneste gårde. Bygherren af Damsbo Gods var Christian IV's rigsmarsk Anders Bille (1600-1657), der under svenskekrigen i 1657 blev dødelig såret i krigens indledende fase. Hans våben er anbragt over avlsbygningen. Mellem hovedgården og avlsgården er der en vandfyldt grav, som også var der på Anders Billes tid. Begge fløje er opført over kældre sat i kampesten og består af enkeltstående bygninger. Fløjene har svungne renæssancegavle i nord og syd og er forbundne med en spærremur mod nord. 

Godset er i dag privat beboet og ejes af virksomheden Damsbo Gods A/S. 

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 27/11/2025 08:49

I nærheden