Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Dageløkke - Havørred Fyn Hotspot nr. 43

Lystfiskeri

Nord og syd for Dageløkke Havn finder du varieret havørredvand med klinter, stenbund og mørke badekar – ideelt til opsøgende fiskeri.

Under de høje klinter, lige nord for Dageløkke Havn, lokker flot havørredbund med store sten og blæretang. Strækket fortsætter et par kilometer nordpå til Københavnervej. Længere mod nord flader landskabet en smule ud, og ude i vandet dominerer ålegræsbælter, tangbevoksede sten og sandrevler. Flere steder findes små grunde med mørk bund helt ind til land. Syd for Dageløkke skal du gå nogle hundrede meter, før de første mørke bælter dukker op tæt ved kysten. Herfra og cirka en kilometer mod syd afløser den ene lille pynt den næste. Her veksler sandrevler med badekar - perfekte forhold til opsøgende fiskeri.

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 18/05/2026 12:27

I nærheden