Når du besøger Christiansfeld anbefaler vi, at du starter ved Museum Kolding i Søstrehuset, Nørregade 14.
I Museumsbutikken køber man entré til hele Søstrehuset, hvorefter man frit kan gå rundt i hele huset og se, hvor Søstrene boede. Læg særligt mærke til balustrene. Søstrehuset har flere udstillinger og formidling.
Gå op opdagelse i museumsbutikken, hvor man kan finde brochurer for området.
Ved museumsværten kan man booke plads på guidede ture.
I Søstrehuset, ved Museum Kolding kan man få oplysninger om UNESCO-byen Christiansfeld og Brødremenigheden, se udstillinger eller tage med på en historisk byvandring med guide.
Museum Kolding afholder foredrag og events samt børne- og familieaktiviteter i ferie og helligdage – for yderligere information se www.museumkolding.dk
Udstillinger i Søstrehuset
I Søstrehuset har Museum Kolding skiftende særudstillinger - for nærmere information kontakt Museum Kolding eller læs mere på www.museumkolding.dk
Find Museum Koldings udstillingslokaler i Søstrehusets stueetage, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld.