Café Wilder

Caféer

Café Wilder er en charmerende blanding af det gamle Christianshavn og et pragtfuldt stampublikum. Her er Christianshavner-atmosfære tilsat lidt internationalt stemning. Ofte vil du høre italiensk, fransk eller engelsk i baggrunden.

Caféen er en af de ældste og mest atmosfærefyldte caféer på Christianshavn, beliggende i en brostensbelagt gade med gamle pakhuse og fredede bygninger tæt ved kanaler og voldværk.

Mange kommer desuden for caféens velsmagende mad, der typisk har sin oprindelse i det franske og italienske køkken, og så hænger maleren Lars Helwegs kendte nøgenbillede af Anita Ekberg stadig på væggen .

Indhold er leveret af VisitCopenhagen
info@visitcopenhagen.com
Vesterbrogade 4, 1620 København V
Sidst opdateret d. 19/06/2025 12:42

I nærheden