Bygningen Bennetgård, Københoved
I praksis vil det sige mest for dansksindede sydslesvigere. Hvert år besøger ca. 150 ældre sydslesvigere Bennetgård, og får 14 dage med frisk luft på dansk jord, god mad og sang og socialt samvær i de historiske rammer. Det er en livgivende cocktail.
Historisk baggrund
”I skal ikke blive glemt” var danske politikeres budskaber til de danskere, der efter afstemningen i 1920 kom til at bo syd for den nye landegrænse. Siden da har en række foreninger på begge sider af grænsen efterlevet løftet. En af indsatserne er Hvilehjemmet i Københoved, som stadig trives i bedste velgående, og derfor er et synligt og levende eksempel på, at kampen om Sønderjyllands tilhør ikke kun står i historiebøgerne.
I udlændingetiden fra 1864 til 1920 blev Bennetgårds stuer brugt som samlingssted. De tyske gendarmer skulle være tilstede ved offentlige arrangementer for at holde øje med, hvad der foregik. Men i private stuer, hvor den ene langvæg var bygget af kampesten UDEN vinduer, der havde gendarmen svært ved at overvåge noget. Man kan se kampestensvæggen udefra på ejendommens nordlige side.
Kvinden bag
Hvilehjemmet blev etableret i 1936 med Jutta Kloppenborg-Skrumsager som primus motor. Hun var født og opvokset på gården, og var flasket op med den nationale kamp for Sønderjyllands tilhør til Danmark. Faderen, Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager, havde været med til at grundlægge Sprogforeningen,og var med i hele kampen fra 1860 til 1920. Og hun var søster til Hans Diderik Kloppenborg. Som voksen boede Jutta i København og arbejdede derfra for den sønderjyske sag. Hun arvede fødehjemmet i 1931, og de næste 5 år holdt hun foredrag for at samle penge ind til at kunne stifte et hvilehjem for udenlandsdanskere. Oprindeligt var tanken nemlig at også f. eks. udvandrede til Amerika kunne opholde sig på Hvilehjemmet. Det er i dag foreningen”Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig", der står for tildeling af opholdene.
Hvilehjemmet Bennetgård er stadig en selvejende institution. Institutionens økonomi er baseret på de pengegaver, som den ulønnede bestyrelse på 5 personer indsamler fra private, legater og fonde. A.P. Møller-fonden har bl.a. givet 2.5 mio. kr. til renoveringsarbejde i 2001. En bestyrer står for den daglige drift og er vært for gæsterne.
Selve gården kan føres tilbage til ca. 1690. Navnet Bennetgård stammer fra Bennet Olufsen, der ejede gården fra 1761 til 1802.
Afstande
Hærvejens vandrerute 1,9 km
Hærvejens cykelrute 0 km
