Den norskfødte billedkunstner Britt Smelvær har været bosat i Danmark siden 1970 – dels i København og dels på Langeland, hvor hun i 1994 købte et hus, som hun bor og arbejder i om sommeren. Hendes kunstneriske praksis er delt mellem Norge og Danmark.
Britt Smelvær arbejder i forskellige medier som maleri, 3-D objekter, grafik, broderi, installationer og Land Art. Om sit kunstneriske univers, udtaler hun følgende:
”Min billedverden har ofte referencer til naturen, men giver også udtryk for et behov for orden, som jeg finder i geometriens og ornamenternes verden. Jeg startede som tekstilkunstner og billedvæver, og dette udgangspunkt løber stadig som en rød tråd gennem mit kunstneriske arbejde.”
Britt Smelvær er født i Skotland i 1945, men opvokset i Norge. Hun har boet i Danmark siden 1970.
I 1969 færdiggjorde hun sin uddannelse fra Statens Lærerskole i Formning i Oslo. Som billedkunstner er hun autodidakt. Fra 1993-97 var hun professor ved Institutt for Tekstil på Kunsthøgskolen i Bergen.
Medlem af: Kunstnersamfundet, DK, Billedkunstnernes Forbund, DK, Norske Billedkunstnere, NO, Norske Tekstilkunstnere, Billedkunstnerne i Sogn og Fjordane, NO, Kraks Blå Bog, DK, Kunstnersammenslutningen TRANSIT.
Kan du besøge TICKON, hvor Britt Smelvær har lavet værket Stillested 2.
Herudover deltager Britt Smelvær på Nowhusets Sommerudstilling.