Bommerlund Plantage

Naturområder

Bommerlund Plantage

En 700 ha stor nåletræsplantage med små søer som ligger tæt på Kruså, syd for Gejlå og på begge sider af den gamle Hærvej. Den er i sin tid plantet af den preussiske forstvæsen i perioden 1880 til 1910. Jordene tilhørte den gang Bommerlundkro og bønderne i området.

Plantagen er meget velegnet til vandre- og cykelture. Den har mange fine skovstier foruden det stykke af Hærvejen som går igennem. I plantagen er der også en primitiv lejrplads med multtoilet som du kan benytte dig af.

Mod nord afsluttes plantagen af Gejlå, hvor der ligger en stor aflang p-plads, der løber langs et gammelt stendige. Her kan du nemt starte en gåtur og krydse den smykke historiske Gejlå Bro, der også fører Hærvejen over Gejlå. Broen er med sine 2 buer en af de mest spektakulære broer der krydser Hærvejen. Broen er bygget i 1818, men før den, har der ligget adskillige andre broer. Nogle flade sten under broen, menes at være fra vadested der lå her, før den første bro blev bygget.

Tæt ved vadestedet over Gejlå, lå der førhen den kendte Bommerlund Kro. Den var kendt for sin Bommerlundsnaps og rygtet siger at opskriften til snapsen kom fra en fransk officer i 1769, der ikke kunne betale sin regning på kroen. Ud mod p-pladsen finder du en kæmpestor sten med indgraveringer. Stenen kaldes Brændevinssten og markerer hvor Bommerlundkro lå.

Vidste du at Paradiset ligger i Bommerlund Plantage?

Paradiset er navnet på et smukt åbent hede- og moseareal i plantagen, der er fyldt med små søer, dyre- og planteliv. Er du heldig kan du opleve rådyr og dåvildt, gå rundt og græsse i Paradiset. Du kan også være heldig at finde hindbær, blåbær, tyttebær og tranebær, hvis du kommer forbi i sensommeren.

Paradisvejen fører lige ned til Paradiset og du skal dreje til højre for at gå rundt om den smukke hedemose.

Indhold er leveret af Destination Sønderjylland - Aabenraa
info@visitaabenraa.dk
Sidst opdateret d. 30/05/2024 11:19

I nærheden