Den hyggeligste golfklub på Fyn
Med sin gode placering lidt vest for Odense, tæt på motorvejsafkørsel, ligger Fyns hyggeligste golfklub. I Blommenslyst Golfklub får du mange muligheder: Du kan spille 18-huls banen, 9-huls banen, slå et par bolde fra Driving Range eller måske bare nyde en kop kaffe og den gode udsigt over golfbanen fra Café Hønsehuset. Med den overdækkede Driving Range kan du få lov at øve dit sving i tørrevejr, hvorefter du kan tage et smut i Café Hønsehuset og købe kaffe, te, kakao, øl og vand. For medlemmer af Blommenslyst Golfklub er det også her de mødes både før og efter golfrunden. Her slapper man og hygger sig, får en golfsnak med andre golfspillere, venner og greenfeegæster.
18-huls bane og 9-huls bane
Er du golfentusiast eller kunne du godt tænke dig at blive det? Så er Blommenslyst Golfklub lige noget for dig. Det er den hyggeligste golfklub på Fyn, der råder over 27 huller i alt. De 27 huller fordeler sig på den store, velplejede 18-huls bane og en 9-huls pay and play bane. 18-huls banen er en let kuperet bane, som ligger i flot natur. Banen byder på varierende og spændende udfordringer, hvor hullerne afveksler mellem skov, åbne arealer, levende hegn og små søger. 9-huls banen kan både spilles af nybegyndere og øvede. Den består af tre par-4 og seks par-3, hvor der også her kommer skov, vand og bakker i spil.
Medlem i Blommenslyst Golfklub
Har du lyst til at blive medlem i Blommenslyst Golfklub kan du komme forbi og prøve det af, og se om det er noget for dig. Hver uge er der forskellige hold, der øver på Driving Range, puttegreenen, indspilsgreenen eller på en af de to baner. Så der er rig mulighed for at få prøvet golf af og se om det er noget for dig. Herefter kan du melde dig til et prøvemedlemskab, hvor du også kan tage golfkørekortet. Efter endt prøvemedlemskab kan du melde dig ind som fuldgyldigt medlem, og dermed blive en del af det hyggelige fællesskab af golfentusiaster hos Blommenslyst Golfklub.