Bjerget er et naturområde, der ligger udenfor Ærøskøbing, tæt på de farverige badehuse ved Vesterstrand. Følger du hjulsporret i modsatte retning af badehusene, kommer du lige derud.
Området er, trods navnet, ikke et højt bjerg men et spændende naturområde der er oplagt til en god gåtur eller en badetur med familien.
Langs hjulsporret ligger nogle af øens hyggeligste sommerhuse. Går du videre ad hjulsporret kommer du til et græsareal omgivet af de karakteristiske skæve og vindblæste træer og buske, der ligger nær stranden. Herfra er en smuk udsigt ud over havet, hvor færgen sejler tæt forbi. Her er også en lille skov, med gode klatretræer og en rebgynge.
Påskelørdag mødes øens unge til påskefest på Bjerget med god musik og æggekogning.