Der er langt flere huse på Birkholm, end der er beboere. Mange huse, som i dag er fritidshuse, ejes af folk fra alle dele af landet, som bruger meget tid på at vedligeholde dem.
Birkholmerne kaldes øhavets franskmænd, fordi de har så let til godt humør, fest og dans!
En lille, trofast skare af beboere, som er født og opvokset på øen, sørger for hengivent at holde liv i de gamle traditioner på øen og har et vågent øje for, at alt er intakt sommer og vinter.
Mange lystsejlere nyder at ligge i lystbådehavnen, hvor der er plads til 40 både. Ved havnen findes shelters og teltplads.
Der er ingen spisesteder på Birkholm, men man kan forsyne sig med is i byens lille tag-selv-butik, hvor der også hentes ferskvand. Ofte er der også hjemmebag på frost, strikvarer og et lille udvalg af bøger og slik.
Ærø er en del af Geopark Det Sydfynske øhav og Birkholm er en ud af ni lokaliteter med geologisk værdi på Ærø. Læs mere om Geoparken og Ærø her