Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Aarhus Hostel og Hotel

Vandrehjem

Aarhus Hostel og Hotel ligger i Aarhus-forstaden Hasselager, kun 10 km fra Aarhus midtby. Oplev her den særlige danske højskolestemning i rolige omgivelser, perfekt til afslapning efter en dag i byen og med gratis parkering, god offentlig transport og Green Mobility hotspot.

Green Key og konkrete miljøtiltag

Aarhus Hostel og Hotel er Green Key-certificeret. Stedet har blandt andet solceller, som dækker en stor del af elforbruget i den daglige drift.

Der opsamles også regnvand, som blandt andet bruges i toiletter og vaskemaskiner. Derudover er der vandbesparende løsninger på vandhaner og brusere samt mulighed for opladning af elbil.

Læs mere om de mange tiltag her.

Hyggelige værelser

Aarhus Hostel og Hotel har 37 værelser til 1, 2 og 4 personer. Du kan vælge mellem hotel- og hostelværelser.

Hotelværelserne har eget badeværelse. Nogle af hostelværelserne har fælles toilet og bad, mens andre har eget badeværelse.

Fællesfaciliteter

I underetagen finder du opholds- og spisestue med tv samt et gæstekøkken, som overnattende gæster frit kan benytte. I stueetagen er der endnu en opholdsstue med tv og brætspil samt adgang til en udestue.

Der er også et aktivitetsrum med blandt andet billardbord. Udendørs kan du prøve discgolf eller benytte de øvrige fællesarealer.

Gæstekøkken

Gæstekøkkenet i underetagen har fælles køleskab, komfur og mikrobølgeovn. Her er god plads til at lave mad, og lige ved siden af ligger opholds- og spisestuen.

Udendørsarealer

Aarhus Hostel og Hotel er omgivet af grønne arealer med grill, bålhytte og discgolfbane. Den store græsplæne giver plads til havespil, picnic eller en pause i det fri. Der er desuden terrasser og bord-bænkesæt flere steder på området.

I den nærliggende skov finder du en bålhytte og en lille sø. Her kan du tage en pause i rolige omgivelser eller afslutte dagen omkring bålet.

Tøv ikke - book din overnatning og få en skøn oplevelse på Aarhus Hostel og Hotel.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhushostel #visitaarhus #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
web@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 30/09/2026 09:02

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen