Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Kerteminde

Arkitektur og byrum

Kerteminde

Etapen starter i charmerende Kerteminde – den idylliske havneby, hvor historien møder havet, og stemningen er ægte dansk hygge. Her breder byen sig ud langs bugten med et levende havnemiljø, gamle købmandsgårde og små, brostensbelagte gader. Kerteminde byder på en unik blanding af maritime oplevelser, kunst, kultur og natur lige uden for døren.

Fortid der gemmer sig i bindingsværk og brosten 

Kerteminde har i århundrede levet af og med havet. Det mærkes, når du spadserer langs havnen, hvor træskibe og lystbåde vugger side om side. I hjertet af byen ligger det historiske Tornøes Hotel, som i mere end 150 år har budt gæster velkommen ved renæssancehavnen – et ægte stykke Kertemindehistorie med atmosfære og sjæl. På den modsatte side af havnen finder du Restaurant Rudolf Mathis, der byder på gourmetoplevelser med panoramaudsigt til bølgerne. 

Kertemindes kunst og kultur 

Kerteminde er også en by for kunstelskere. På Johannes Larsen Museet kan du opleve kunst i særklasse omgivet af smuk natur og arkitektur i topklasse. For hele familien er Fjord & Bælt et sikkert hit – her kan både store og små komme tæt på havets dyr og lære om livet under overfladen.  

Inden kursen sættes mod Nyborg 

Kertemindes havnemiljø emmer af liv og autenticitet. Tag en is i hånden, nyd udsigten fra havnekanten eller hop i bølgerne ved Kerteminde Søbad, hvor du kan bade med panoramaudsigt over Storebælt. Inden du fortsætter mod Nyborg, kan du tanke op i byens hyggelige centrum – fx på Lulu's Café og Boutique, hvor du kan nyde en god frokost eller kaffe med udsigt til havnen. Medbring gerne lidt proviant til turen – denne etape byder nemlig på masser af naturoplevelser, men kun få steder at gøre holdt for mad og drikke undervejs.

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 20/04/2026 11:25

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen