Fyns Hoved - Havørred Fyn Hotspot nr. 15
Lystfiskeri
Fyns Hoved byder på storslået havørredfiskeri med dybt vand og høje klinter – især fra juni til oktober, hvor store fisk passerer dagligt.
En storslået fiskeplads på toppen af halvøen Hindsholm - med knejsende, høje klinter, storstenet kyst og dybt vand. Mange havørreder passerer Fyns Hoved på deres vej fra opvækstområderne i Storebælt til gydeåerne på Fyn eller i Jylland. Derfor er perioden fra juni til oktober den bedste omkring Fyns Hoved. I disse måneder passerer der dagligt talrige havørreder - mange af dem i størrelse XL. Nogle trækker hurtigt forbi, mens andre gør et kortere ophold i området. Det dybe, friske og kølige vand ved Fyns Hoved betyder, at der selv på de varmeste sommerdage er gode chancer for at fange en havørred midt på dagen. Dog er morgen-, aften- og natfiskeri stadig at foretrække på de allerhedeste dage.
Fyns Hoved - Havørred Fyn Hotspot nr. 15
I nærheden