Tollundmandens fundsted

Fortidsminder og ruiner

Undersøgelser af liget af Tollundmanden viste, at der var tale om en ca. 30-årig mand, der var blevet kvalt i den lædersnor, som han stadig havde om halsen.

Senere scanninger af moseliget har vist, at han sandsynligvis er blevet hængt.

I dag er Tollundmanden udstillet på Museum Silkeborg.

Umiddelbart i nærheden af hvor Tollundmanden blev udgravet, havde man tidligere i 1930'erne fundet endnu et lig - "Ellingpigen". Også hun kan i dag ses på Museum Silkeborg.

Fundstedet ved Bølling Sø er markeret med en tavle.

Du kan med fordel parkere ved Bølling Sø parkering Syd. Vær dog opmærksom på at der ca. er 800 meter at gå i kuperet terræn og derfor ikke egnet til kørestole og barnevogne.

Se, hvad andre deler på Instagram

#tollundmanden #museumsilkeborg #visitsilkeborg 

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 19/02/2025 12:09

I nærheden