Ved Strandegård Dyrehave er der mulighed for strandfiskeri. Der fiskes fra revlen, langs Dyrehave, 200 m. i sydlig retning hvor der er et område med større sten, og 1,5 km. i nordlig retning.
På dage med kraftig østenvind er der dårligt fiskeri, mens en svag sydlig vind er bedst. Der kan fanges havørred, aborre, hornfisk fra maj-juni, rimte på lavt vand fra juni til august, torsk og pigvar i vinterhalvåret.
Strandegård Dyrehave er offentlig skov.