Sønderskoven er på ca. 400 ha. og her findes blandt andet den hyggelige, gamle skovridergård, Egetofte der blev bygget i 1864. Skoven ender brat ud mod Sønderborg Bugt med stejle klinter, der stadig nedbrydes.
Den del af Gendarmstien, der strækker sig langs det sydlige skovområde, afpatruljeredes af Grænsegendarmerne i årene 1920 - 1958.
Hunde er velkomne i skoven, når de føres i snor.