Søby-Marstal

Ture på egen hånd

Ærø er Herregårdsrutens korteste etape, men fuld af oplevelser. Her venter badehuse, søfartshistorie og hyggelige byer – og måske øens bedste bager.

Ærø - Flaskehalse, naturskønheder og eventyrbyer 

Etapen på Ærø er Herregårdsrutens korteste etape, men hvilken en. Ærø har masser af se på og give sig til, badehuse, søfart og lækkerier i lange baner.  

Besøg Ærøs eneste herregård, Søbygaard og få et indblik i øens spændende historie - måske møder du den hvide dame. I Marstal finder du Søfartsmuseet, hvor du kan få et indblik i livet ombord.  

En tur i Ærøskøbings hyggelige gader er en oplevelse i sig selv. På stranden ved Ærøskøbing ligger de ikoniske badehuse, som danner den perfekt ramme for en svalende dukkert på en varm dag.  

Enhver cykelrytter ved at turen kun bliver bedre med et bagerstop. I Søby kan du besøge øens måske bedste bager, Finns bageri. Men også på resten af øen er der rig mulighed for at få tanket batterier op hos de mange hyggelige cafeer, gårdbutikker og restauranter.  

Information om ruten

Etapen er 32 km lang, stykket mellem Søby og Ærøskøbing er forholdsvis kuperet med nogle gode stigninger. Mellem Ærøskøbing og Marstal er ruten ret flad. En stor del af ruten er her på grussti langs vandet.  

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 19/03/2026 11:39

I nærheden