Selde Kirke

Selde kirke står i dag som en korskirke. Kirkens ældste dele, kor og skib, der er opført af granitkvadre, er romanske. I 1500-tallet blev nordre korsarm opført af genanvendte kvadre muligvis fra "Lund kirke". Bl.a. bemærkes tre forskellige slags sokkelsten mod nord. Samtidig blev skibet forlænget og forhøjet. I 1600-tallet blev den søndre korsarm opført som et gravkapel antageligt for Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård.

Tårnet er opført efter 1709 til afløsning af et fritstående, grundmuret tårn. Tårnrummet var indtil 1836 indrettet som gravkapel. Herefter blev tårnet benyttet som indgang.

Ved en hårdhændet restaurering 1869 indsattes nye, store jernvinduer, og kirkeinventaret, bl.a. alter og stolestader, blev fornyet. Stenene fra det gamle granitalter blev indmuret i det sydvestre hjørne af skibet. En flad sten med relikviegemme blev indsat i sydlige side af koret.
Døbefonten har på foden en runeindskrift. I

Tårnindgangen står en glat døbefontskumme fundet i Kjeldgårds have. Den kan stamme fra "Lund kirke".

På kirkegården nordøst for kirken ligger et velholdt gravsted med et hvidt kors med inskriptionen: "Hier ruht in Gott Johannes Wieler f 26.1.1874 d 16.6.1945".
Wieler døde som tysk flygtning i Selde. Hans datter, der var flyverenke, ejede intet ud over en guldring og nogle medaljer. Ved Wielers død bad hun den lokale snedker lave en kiste til faderen. Dette mente snedkeren ikke kunne lade sig gøre. Lægen i Selde, Anton Rask, var tolk og foranledigede efter nogen diskussion, at kisten blev lavet. Derefter opstod det problem, at ingen ville begraves ved siden af en tysker! Anton Rask, der havde været en ledende personlighed i modstandsbevægelsen, fastslog dog kort, at det ville han!
Rask døde 10.4. 1966. Han blev efter sit ønske begravet ved siden af tyskeren, bl.a. for at vise, at han som tidligere modstandsmand ikke bar nag til uskyldige ofre for krigen.

Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur