Trænger jeres firbenede ven til at blive aktiviteret på ferien? Så tag et smut forbi Munkholm Hundecenter i Hvalpsund, der bl.a. har en indendørs træningbane med kunstgræs, og med agility-, hoopers- og rally-udstyr. Du kan booke en bane lige når det passer dig. Læs mere her.
Derudover tilbyder Munkholm Hundecenter hundetræning på forskellige niveauer, hundefrisørsalon, butik, klinik med massage og behandling, vandløbebånd, samt hundepension. I 2025 åbner en ny svømmehal for hunde, hvor din hund kan nyde en oplevelse i vand. Både unge og ældre hunde kan deltage, da svømmetræning er en skånsom og effektiv form for motion.
Vil I gerne have vuffer med på familieferie i Himmerland? Så overnat hos Munkholm Hundecenter, i skønne omgivelser og med gode faciliteter for både familien og de firbenede.
Munkholm Hundecenter tilbyder 6 dobbeltværelser, og du har fri adgang til de fælles faciliteter, der omfatter af toiletter, stue, køkken og en dejlig have. Hvis du ikke har lyst til at lave mad, ligger Hvalpsund lige i nærheden, hvor du kan finde hyggelige restauranter og en charmerende havnestemning.
Direkte uden for døren venter naturen på at blive udforsket. Med kun 5 minutters gang til stranden og mange kilometer af skov og bakker, er Munkholm Hundecenter det perfekte sted for dig, der ønsker at forkæle din hund.
Skal du på eventyr i Himmerland og har brug for pasning af din hund, tilbyder Munkholm Hundecenter dagpleje, hvor din hund bliver luftet og aktiveret. På den måde kan du nyde Himmerlands fantastiske seværdigheder med god samvittighed. Vær dog opmærksom – din hund kan have så meget sjov, at det bliver svært at få den med hjem igen!
Munkholm Hundecenter tilbyder også dagpleje, hvis du har brug for pasning på daglig basis. Uanset om det drejer sig om lange arbejdsdage, familieudflugter eller andre aktiviteter, er din hund i gode hænder her.
Derudover afholder Munkholm Hundecenter forskellige camps og arrangementer i løbet af året. Hold dig opdateret på hjemmesiden.