En fantastisk smuk plads, hvor specielt forårsfiskeriet kan være helt vildt, hvis du er heldig at ramme dagen. Kysten er meget sandet, men tag ikke fejl. Der er flere badekar, som kan holde på rigtig mange fisk. Længst mod nord bliver kysten mere varieret med muslinger og stenrev. Vandstanden i fjorden skal helst være over normal. En enten-eller plads. Den 30 m høje klint gør pladsen til en sand naturperle. I maj kan du opleve i hundredevis af den sjældne plante Opret Kobjælde blomstre på skrænterne. Obs. halvårsfredning ved Uldbjerg Møllebæk. Parkering på offentlig parkeringsplads for enden af Tolstrupvej.