Astrup-korset var i sin tid rejst på et skeldige mellem herregården Astrups nu udstykkede hovmark og Mogenstrup mark nord derfor, der hvor vejen Eskjær - Mogenstrup - Astrup har skåret igennem diget. Endnu står korset på denne plads - et par kilometer nord for herregården Astrup - men diget er nu sløjfet, kun en lille fredlyst rest er tilbage, bærende korset og national-museets fredningsmærke. Astrup-korset står placeret i vejkanten ved Eskjærvej et par kilometer nord for herregården Astrup.
Korset er hugget ud af en kampesten og hæver sig 90 cm over jorden.
Bredden tværs over korsarmene er 48 cm og tværmålet ved korsets stamme er ved foden 30 x 19 cm og noget mindre opadtil. Det lille skæve granitkors er i al sin plumphed af en vis skulpturel skønhed. Det er groft tilhugget med firsidet tværsnit og prydet med indhugne ornamenter, såkaldte reb- eller tovstave, d.v.s. to lange parelelle riller, hvor imellem er anbragt korte, skråtstillede tværriller, således at der dannes ornamentbælter i lighed med snoede tove.
I den ene korsarms endeflade er der indhugget et X, mens endefladen på den anden er delvis afslået. Ornamenterne er ret ubehjælpsomt tegnet og udhugget. Man har ingen præcis viden om deres alder eller anvendelse. Forskerne antager, at Astrup-korset er på alder med det første Grinderslev Kloster altså ca. fra år 1176.
Kilde: "Astrup-korset", Skive Folkeblad, 12/11-91.