Hvalpsund Familie Camping har to Put & Take søer. Fiskesøerne er på henholdsvis 8.600 m2 og 4.600 m2. Der udsættes regelmæssigt fisk fra Lundby i størrelserne fra ca. 0,5 kg til 5 kg. Udsætningerne er oftest en blanding af regnbueørreder, guldørreder, bækørreder, kildeørreder og tigerørreder. Vi er medlem af de "Danske ørredsøer".
Fra fiskesøerne har I adgang til campingpladsen, hvor I finder fiskerenseplads og gode toiletfaciliteter. Er der åbent i campingpladsens butik og café, har I mulighed for at købe lækkerier.
Hvalpsund Put & Take er med en fantastisk placering det perfekte sted til en fisketur sammen med familie og venner, og det er uanset, om I er nybegyndere eller erfaren lystfiskere.
Der skal fiskes med gyldigt fiskekort, som I køber online på vores hjemmeside, på fisker App eller indenfor åbningstiden i receptionen på campingpladsen. Vær opmærksom på at der er fangstbegrænsning.