Rødding Frimenighedskirke
Frimenigheden i Rødding opstod omkring 1870-erne, som den første i Sønderjylland fordi en række mennesker fortsat ønskede, at gudstjenester og kirkelige handlinger skulle foregå på dansk. Siden 1864 var Rødding blevet en del af det preussiske rige, hvor der blev stillet krav om tysk som kirkesprog. Kravet til at oprette en frimenighed, var at der var egnet rum, og dette blev løst ved i første omgang at anvende højskolens tidligere gymnastiksal. Omkring 1890 var menigheden så stor, at det var påkrævet at bygge en egentlig kirkebygning. Den nuværende frimenighedskirke er bygget af Johannes Magdahl Nielsen, der var kongelig bygningsinspektør. Kirken blev indviet i 1909 og det meste inventar fra dette tidspunkt, bortset fra dåbsfadet, der stammer fra Sydtyskland omkring 1675. Kirken er viet til Skt. Povl.
Kirkebygningen består af rektangulært skib med tværskibe med smallere tre-sidet kor med apsis. Tårnet er i sin grundplan kvadratisk med ottekantet tag, og matcher et trappetårn på sydsiden. Kirken er opført i rødt tegl, pudset og kalket hvidt. Taget er af rød vingeteglsten. Kirkebygningen er inspireret af østdanske landsbykirker og atypisk for kirkestilen i Sønderjylland. Bygningen gennemgik i forbindelse med sit 100 års jubilæum en omfattende istandsættelse.
Indvendigt har kirken hvælvet bjælkeloft bemalet med bladranker. Alterbilledet i koret er en fresko direkte på korets væg udført af Viggo Guttorm Petersen i 1957 og forestiller den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn på henholdsvis syd- og nordvæggen. I midten ses motivet "Den store ledestjerne", som danner baggrund for alterets kors af ubehandlet egetræ. Denne installation har erstattet en tidligere altertavle, der nu hænger på kirkerummets vestlige væg.
På kirkegården findes en mindesten for menighedens faldne i 1. verdenskrig, og denne sten er oprindeligt fra samme sten som genforeningstenen i Skibelund Krat. Desuden er der en mindesten for frimenighedens første præst, Cornelius Appel. Begge disse mindesten er udført af Niels Hansen-Jacobsen fra Vejen. I dag er kirkegården omkranset af gamle høje træer og præget af ganske store familiegravsteder for flere slægtled.
Overfor kirken modsat højskolen ligger præstegården fra 1924.
Afstande
Hærvejens cykelrute 7 km
