Pige med død fugl

Street art og skulpturer

Kunstneren hentede inspiration til værket i H.C. Andersens eventyr "Den fattige kone og den lille Canariefugl", der handler om en fattig kone, der ikke har råd til at begrave sin afdøde mand. Hun trøstes af en lille gul kanariefugl, der flyver ind af vinduet og synger for hende og den døde. Det hele ender lykkeligt, da hun leverer fuglen tilbage til dens ejere og de hjælper enken. 

Placeringen er valgt i samarbejde med passagebestyreren i Brandts Klædefabrik og kunstneren selv siger "Jeg er vild med bygningen med de gule mursten og støbejernsvinduet og det er en placering, hvor det kan blive en positiv overraskelse at støde ind i et værk man måske ikke havde forventet."

Værket er udført med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Om kunstneren
Don John (født 1981) er en dansk streetart kunstner født og opvokset på Fyn. Don John er hans kunstnernavn, han foretrækker at være anonym og er kun kendt under sit kunstnernavn. Han arbejder primært med stencilgrafitti. Han er bl.a. kendt for sine muraler (gavlmalerier) i forskellige danske byer. Desuden har har han lavet gavlmalerier i Berlin, Hamborg og Reykjavík. 

Indhold er leveret af VisitOdense
joan@visitodense.com
Sidst opdateret d. 15/05/2024 09:15

I nærheden