Synes du også, at minigolf er hylende morsomt?
Så besøg Nørager minigolfbane. Det er ganske gratis!
Minigolfbanen er oprettet for midler som er indsamlet i lokalsamfundet i Nørager. Borger- og Håndværkerforeningen har påtaget sig ansvaret for vedligeholdelse og drift af banen. Der er blandt andet placeret golfkøller og bolde til fri afbenyttelse ved banen. Det er en stor gestus og en tillidserklæring. Det forpligter naturligvis, og det forventes, at du behandler banen med den fornøde respekt, således at det også i fremtiden er muligt at nyde et godt spil minigolf i Nørager.
Minigolfbanen åbner igen lørdag den. 2 april frem til efteråret. Det er bedst, at I selv medbringer køller og bolde, da der kun er et begrænset antal til rådighed.