Jels Voldsted, historisk sted og bygning

Jels Voldsted menes at have været borg eller fæstningsanlæg, og har efter datidens forhold haft en anselig størrelse. Der er ca. 130 m mellem den nordlige og sydlige afskærmning, volden er ca. 300 m lang, og omrammer et område på 160 x100 m. 

Fra landsiden har voldstedet været skærmet af et voldanlæg med op til 4 m høje volde mod nord, mens voldene mod engene mod øst og vest var mindre. Fra søsiden mod øst har der været en ejendommelig pælebygning, som har strakt sig ud i vandet. Pælene hertil har været 70 cm i omkreds. Nogle historikere mener, at pælene er rester af en anløbsbro, og antager, at der har været sejlbar forbindelse i små både mellem Jels Søerne, Jels Å, Gram Å og Ribe Å, og at borgen har været centrum for handel med og udskibning af skind. 

Jels Voldsted som festplads
I perioden fra 1864 til 1920 var det område, hvor Jels Voldsted ligger, en del af det prøjsiske rige, altså tysk. I lokalområdet og nord for Kongeågrænsen arbejdede nationale kræfter på at få etableret et dansk-sindet samlingssted på arealet ved Jels Voldsted. Der blev dannet et interessentselskab, der købte arealet i 1919 og omdannede det til mødested. Det første møde blev holdt grundlovsdag 1920. Der blev bygget en pavillon som traktørsted. De første år samledes flere tusinde mennesker til fejring af f. eks. grundlovsdag. Behovet for et fælles mødested på tværs af den gamle grænse medførte, at man i 1923 byggede en sal til traktørstedet. Fordi kredsen bag voldstedet havde rødder i indre mission, blev der ikke udskænket alkohol på traktørstedet. Både traktørsted og sal er stadig i brug. Området ved Jels Voldsted var i mange år et yndet udflugtssted. 

Det er også her på festpladsen, at du finder Grænsesten nr. 74  - fra den gang, hvor grænsen mellem Danmark og Preussen gik ved Kongeåen og ud til Hejls. Stenen har oprindeligt stået ved grænsen ind mod nabosognet Vamdrup, ved grænseovergangen, som hed Jels Troldkær. 

Jels Voldsted som mindelund og mødested
På indersiden af voldstedet finder du idag en række mindesten. De markerer begivenheder og personer som

• åbningen af Jels Volsted i 1920,
• mindesten over H.I.F.C. Matthiesen, som var indremissionsk præst og som havde sit virke i Vamdrup, ca. 10 km. fra Jels. Han hjalp bl.a. flygtninge fra Sønderjylland, der kom over grænsen syd for Vamdrup (altså dengang ml. 1864 og 1920, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark lå lidt nord for Jels). Han var desuden den første formand for Jels Voldsted I/S
• dækstenen fra et gravkammer, der var i en gravhøj fra yngre stenalder, og som lå midt i Jels by, 

Ældre historie
Voldstedets ældre historie fortaber sig lidt i det uvisse. Vi ved arkælogisk, at der har været voldanlæg og stolper, men voldstedet har ligget midt i den berygtede og ufremkommelige Farrisskov. Dette skovstykke gik omkring vikingetiden fra Ribe til Lillebælt og var voldsomt bøvlet at komme igennem. Ingen veje, masser af farer og ikke ret mange mennesker. Det med de få mennesker ved vi, fordi der er ikke bygget kirker i området - men uden om. De skriftlige kilder er ret sparsomme med oplysninger. 

Der er monteret fine infotavler ved de forskellige sten og steder på voldstedet, så du kan læse mere om stedets historie og betydning og især om personerne bag. Uden ildsjæle  - ingen aktivitet. 

Jels Voldsted ejes i dag af Troldkærskolen. 

Afstande
Hærvejens vandrerute 0,5 km
Hærvejens cykelrute 1,5 km