"Bjerget" i Helberskov ved udmundingen af Mariager Fjord er en morænebakke, hvorfra der er en storslået udsigt over hele området."Bjerget" et af byens samlingssteder, hvor der bliver afholdt mange aktiviteter for de lokale og for områdets mange turister.
Men "Bjerget" har en helt særlig historie knyttet til sig og er faktisk det sted i Danmark, hvor de sidste tyskere overgav sig i 2. Verdenskrig.
På "Bjerget" lå der under 2. verdenskrig et tysk kystbatteri. Ved kapitulationen i 1945 nægtede den tyske kommandant Simon at overgive sig. Han samlede alle tyske tropper i området, ca. 300 mand og var beredt på at kæmpe til sidste mand.
Først d. 10. maj overgav garnisonen på "Bjerget" sig, som et af de sidste steder i Danmark. Hvorfor de overgav sig og hvordan det skete, kan I høre mere om i fortællingen nedenfor.
Vil du finde flere fortællinger fra Himmerland, kan du downloade GoLittle-app'en eller se dem her.
Støttet af projektet: Genstart Danmark - Meget mere end bare Danmark