Helnæs Fyr - Havørred Fyn Hotspot nr. 93

Lystfiskeri

Drømmer du om den helt store havørred, er Helnæs Fyr måske stedet. Her mødes rå natur og storfisk med dybt vand, stenet bund, stærk strøm og når vinden tillader det, de perfekte forhold.

Går du målrettet efter den helt store havørred – den på 4–6 kilo eller måske endda større – så er Helnæs Fyr en af de pladser, du skal holde godt øje med.
Her fanges der hvert år nogle virkelig store fisk. Samtidig er det en pragtfuld fiskeplads, med udsigt til det smukke Helnæs Fyr bag dig og en perfekt havørredbund foran dig: dybt vand, stenet bund, masser af tang og store chancer overalt.

Helnæs Fyr er et besøg værd 365 dage om året – men du kan ikke fiske der alle dage. Ved vestlig vind, med mere end svag styrke, umuliggøres fiskeriet af bølger og uklart vand. Lover vejrudsigten derimod vind fra en østlig kant, så lyt godt efter – for så kan du nemlig høre Helnæs Fyr kalde på dig.

Bedste vind: SØ–NØ

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 27/03/2026 06:43

I nærheden