Hals Skanse

Arkitektur og byrum

Fæstningsanlægget blev dog ikke færdiggjort, og da krigen sluttede i 1627 for Danmarks vedkommende, lå Skansen øde hen. Området omkring Hals og byen selv udgjorde dog en livlig handelsplads, hvilket gav anledning til at opføre et nyt fæstningsanlæg i 1652.

En ny - og velfungerende - Skanse ved Hals

Den Skanse der stod færdig i 1654 var en 50 meter bred firkantet plads omgivet af næsten fem meter høje volde, som igen var omgivet af en ni  meter bred voldgrav udformet som en såkaldt stjerneskanse (skanse med skiftevis udad- og indadgående vinkler). Skansen fungerede fra 1654-1814, men blev nedlagt i 1848.

Hvad kan du se i dag ved Hals Skanse?

Hals Skanse består i dag af det voldanlæg, som blev bygget for over 360 år siden. Tilbage er jordvoldene, voldgraven og ravelinen, også kaldet forværket. Voldenes og ravelinens skarpe geometriske konturer er med tiden forsvundet på grund af tidens tand og beplantning. På voldene står tre kanoner, som er udlånt af Tøjhusmuseet, og derfor ikke har hørt til anlægget.

Hals Museum fortælles Skansens historie og dens indflydelse på Hals by og omegn gennem tiderne. Skanseanlægget kan besøges separat uden for museets åbningstid. Fra voldene er der en fantastisk udsigt over Hals by og Limfjorden. Skansen og det omkringliggende område er opført på Kulturstyrelsens fredede og bevaringsværdige bygninger.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 12/08/2024 11:24

I nærheden