Kirken er bygget i årene 1897-98 af arkitekt Wiinholt, Viborg. Den blev indviet af biskoppen over Viborg Stift den 14. august 1898.
Kirken er bygget i korsform med et højt tårn i midten. Ved en restaurering i 1966-67 blev alt inventar fornyet. Kirken er invendig en af de smukkeste fra denne byggeperiode.
I 1977 opsattes en udsmykning på vestgavlen udført af guldsmed Bent Exner.
Klokketårnet, der rummer 3 klokker, er udført af arkitekt J.K. Sørensen, Hadsund, og indviet af biskop Henrik Christiansen i advent 1977.
Kapel med udsmykning af Niels Helledie indviet juni 1980.
Klokkespillet blev indviet 19. jan. 1992. Det består af 26 klokker og der spilles hver dag klokken 8-10-12-15-18-21.