Dødisen er blevet efterladt af to forskellige isfremstød for mellem 18-21.000 år siden.
Ved Snarup opstod der mindst ni mindre søer i lavninger i isen. Heri førte smeltevandet ler ud i søernes dybere dele, mens sand og grus blev aflejret mere
brednært. Da dødisen smeltede bort, stod aflejringerne tilbage som karakteristiske bakker med ler på toppen og sand og grus på siderne.
De mere lavvandede søer blev kun opfyldt med sand, og de fremstår i dag som lave sandbakker. Enkelte af bakkerne synes dog mere kompliceret opbygget med indslag af bl.a. morænematerialer. Bakkernes indhold af bl.a. rødler har tidligere været udnyttet som råstof.