Broholm Slot nævnes første gang i 1326. Dengang var Christoffer 2. konge i landet. Siden har slottet oplevet yderligere 29 konger og 2 dronninger, inkl. vores nuværende Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. På Broholm har slægt fulgt efter slægt via arv og giftermål. Kun én gang i ejendommens 700 års historie har slottet været i fri handel. Det skete i 1641, hvor Otte Skeel købte herligheden. I 1730 kom slægten Sehested til, da Niels Sehested og Elisabeth Skeel forenes under Guds og menighedens åsyn. I dag er det 13. generation, der styrer slagets gang på Broholm.
Vil du opleve et strejf af de forgange tiders luksus, så book en overnatning eller to på stedet – se mere her. Eller kig ind i parken. Her finder du også en fin oldtidssamling. Den skyldes N.F.B. Sehesteds arkæologiske ildhu. Han var herre på slottet fra 1839-82 og var en særdeles handlekraftig herre. Han var med, da den største guldskat, der er fundet i Danmark, dukkede op i plovfurerne. Det var Broholmskatten, som så dagens lys igen, efter den blev gravet ned i jernalderen. Den omfattede mere end 4 kg guld. Han satte også alt ind på en drøm om at gøre flækken Lundeborg til en købstad. Læs mere om det under Lundeborg.
Slottet har en hunderace opkaldt efter sig. Nemlig en Broholmer, som er en meget gammel hunderace af typen mastiff. Det er en rolig og godmodig hund – men tag ikke fejl, den er også en fremragende vagthund.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.