Midt i byens livlige handelsgade, Rosensgade, ligger Odder-områdets moderne og aktive biograf.
Biografen viser film for alle interesserede - dag og aften - og har filmklubber, som viser film for specielle målgrupper. Der tilbydes også særlige events. Programmet spænder bredt med både danske favoritter og internationale blockbusters. Og så er der også et godt udvalg af børnevenlige forestillinger for hele familien.
I biografsalen er der plads til 118 personer – herunder hele 20 handicappladser. Biografen har faktisk vældigt gode adgangsforhold for kørestolsbrugere og er blevet præmieret af Odder Kommune.
Biografen drives af frivillige, der synes, at Odder skal have sin helt egen biograf, og faktisk en af landets og verdens allerældste af slagsen. Biografen er i 2021 blevet udstyret med helt nyt film- og lydanlæg.
Biffen har aftenforestillinger alle ugens dage og eftermiddagsforestillinger i weekenden. Se det fulde program på denne side. Her kan du også booke billetter og vælge din plads i salen. Så er du sikker på, at der er plads til dig, når du kommer.
I Biffens lille nyrenoverede café kan du købe billetter til forestillingen og proviantere med popcorn, søde sager, øl og vin samt sodavand.
Biffens hyggelige café byder derudover på kaffe af høj kvalitet fra et nyt kaffeanlæg leveret lokalt af Clever Coffee i Odder. Du kan vælge mellem sort kaffe, espresso, cortado, cafe latte og cappuccino.
Caféen har plads til 30 personer og åbner 45 minutter før forestillingens start. Alle er velkomne i film-caféen, som er åben hver aften og i dagtimerne i weekenden.